AT SPØRGE OM HJÆLP ER DET FØRSTE SKRIDT MOD

FORANDRING

OM MIG

Screen Shot 2020-07-04 at 1.10.26 PM.png

Mona Elisabeth Pedersen, født 1957

  • Psykolog DPU 2003, autoriseret psykolog 2005

  • Narrativ efteruddannelse (ekspert i Narrativ terapi) Dispuk, 2012

  • Ansat i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning fra 2003-2021

  • Medlem af Dansk Psykologforening

  • Tilknyttet Dansk Krisekorps, Prescriba,
    Aalborg Børne- og Unge klinik.

Min erfaring er mange års arbejde som psykolog hos PPR, hvor der primært har været fokus på børns og unges trivselsproblemer.  Jeg har bred erfaring i rådgivningsforløb til forældre, lærere og pædagoger med fokus på forståelse af barnet/den unge, og den ofte komplekse dagligdag i både i skole/børnehave og fritid.

 

Generelt har jeg erfaring med at arbejde med stress og belastningsreaktioner. Det kan være arbejdsrelateret, men også  fx. som følge af udviklingstraumer, udviklingsforstyrrelser, problemer i relationer, dårligt selvværdsproblematikker, samt trivsel generelt.

Desuden har jeg erfaring med, hvad det kan medføre at være pårørende til fx alvorligt syge, ældre, herunder beboere på plejehjem, handicappede, og andre, der kræver særlig omsorg og hjælp fra sine nærmeste. At være pårørende stiller os ofte i store dilemmaer og etiske valg, der i den grad udfordrer vore værdier som mennesker. Mange kan opleve det som en meget vanskelig periode i livet, men som alle andre kriser, er det samtidig også en periode med mulighed for at opdage nye veje og udviklingsmuligheder.

 

Rådgivning og supervision af pædagogisk personale/personalegrupper, der arbejder med børn og unge er også noget, jeg har stor erfaring med.

 

Jeg arbejder som oftest ud fra et narrativt grundlag, dvs. det er klientens fortælling, der er i centrum, og mit perspektiv er ikke-diagnosticerende.